Hvad skal jeg finde på?

0

Det sætter store krav til ens kulinariske kreativitet at leve naturligt glutenfrit og laktosefrit. Nedenfor er nogle idélister til lidt af hvert.

Har du flere idéer, så skriv dem i kommentarfeltet nederst – så skal jeg nok opdatere siden løbende.

Morgenmad:

Glutenfri grovboller med banan, jordnøddesmør, avocado, tahin og agurk, syltetøj, Fri margarine, mørk pålægschokolade, skinke osv.
Glutenfri cornflakes med rismælk, sojamælk eller yoghurt, friske bær, hørfrø.
Glutenfrit knækbrød med en eller anden slags pålæg
Et kogt æg med en skive glutenfrit “rugbrød”.
Nøddeknækbrød med gulerødder med humus.
Omelet
Kikærtepandekager med banan, pålægschokolade, jordnøddesmør – det ta’ virkelig ingen tid, hvis man laver dejen aftenen i forvejen.
Sukkerfri pandekager med banan og mosede bær.
Spejlæg, evt. med et par ristede skiver spegepølse og glutenfrit “rugbrød”
Hirsegrød med æble (fra Anarkistens (ægte) Kogebog, den kan jeg dog kun selv lide, hvis den laves af hel hirse og ikke hirseflager)
Laktosefri risengrød med kanel, sukker og en klat Fri margarine (skal nok laves dagen før)
Smoothie (en nem og god en er 1 banan, en stor håndfuld “bærsymfoni” fra Netto og en appelsin eller et godt skvæt appelsinjuice)
Sojayoghurt rørt sammen med bær (se hvordan du kan lave din egen sojayoghurt– det er meget billigere…)
Kartoffelrösti (opskrift følger senere, men egentlig bare kogte kartofler og rå løg revet groft på et rivejern og efterfølgende formet som flade frikadeller, der steges på panden)

Frokost/Madpakken:

Rester fra gårsdagens aftensmad
Brød: glutenfrit “rugbrød”, glutenfrit knækbrød, glutenfri grovboller
Bønnesalat (se Få styr på bønnerne)
Hvidkålssalat med æble
Rødkålssalat med porre
En dåse makrel i tomat (Larsens er uden gluten og laktose) med mayonnaise + grøntsagsstave (peberfrugt, gulerod, blegselleri, agurk)
Avocado med citron og salt og rejer, evt. forårsløg og agurk til
Røget/gravad laks eller ørred med røræg (kan sagtens laves uden mælk, bare med æg)
Ristet torskerogn (tjek deklarationen) med citron og salt + grøntsagsstave
Humus med grøntsagsstave + riskager/riskiks

Del.

Lukket for kommentarer.