Fødselsdag, gluten- og laktosefri

11

Boller og varm kakao, lagkage med flødeskum. Til en traditionel dansk fødselsdag er der ikke meget, man kan spise, hvis man ikke kan tåle gluten og/eller laktose. Men hvad enten du selv arrangerer fødselsdagen, eller du er med som gæst, er her nogle opskrifter og tips til, hvordan du navigerer rundt i traditionerne og får en god dag, som en fødselsdag jo skal være.
Tips modtages gerne i kommentar-feltet nederst.

Hvis du selv arrangerer fødselsdagen:

Boller: glutenfri grovboller her fra siden (eller en opskrift på finere, hvide boller, som kommer snart)
Kakao med flødeskum: sojakakao eller risdrik-kakao (varmet). En lidt dyrere, men også rigtig god version er mandelmælk, som man smelter mørk chokolade i. I forhold til flødeskum har Arla lige lanceret en laktosefri piskefløde (det er dog endnu uvist om den har nået butikkerne). Alternativt findes der sojaflødeskum (har endnu ikke set det i butikkerne, så skal nok købes på nettet).
Lagkage: Glutenfri mormor-lagkage her fra siden. Evt. med glutenfri nøddebunde som variation eller måske mandellagkagen med hindbær.

Slik: mørk chokolade (du selv har tjekket varedeklarationen på), en masse lækker frugt.

Hvis du er med som gæst til en “almindelig” fødselsdag:

Boller og varm kakao”-delen: Tag et par af dine egne glutenfri grovboller med, som du selvfølgelig altid har en pose af til at ligge i fryseren. Hvis det skal være ultra nemt, men også lidt mere kedeligt, kan du medbringe en pakke riskager. Jeg arbejder på at udgive en opskrift på lidt finere brød. Som smør til bollerne  medbringer du en lille klump Fri i en plasticboks. Tag din egen sojakakao eller risdrik-kakao med. Hvis den skal være varm, kan den varmes på nul komma dut i en microbølgeovn, eller drik te/kaffe i stedet for.

Lagkagen-delen: Medbring et stykke mazarinkage eller to (det kan man også sagtens have til at ligge i fryseren). Eller forsøg dig med den glutenfrie lagkage her på siden, men det er et større arbejde. Alternativt, hvis du kender værten/værtinden godt, kan du foreslå, at han/hun skifter hvedemelet i lagkagebunden ud med rismel. Vælg Urtekrams fuldkornsrismel, der fås i bl.a. Kvickly, SuperBest m.fl. til ca. 25 kr. Undgå for guds skyld Pama rismel, selvom den er billigere, da det får kagen til at føles ulækkert grynet at spise). Husk lige at tjekke, hvad der ellers puttes i kagen, fx hvad kagecremen er lavet af, og om der er makroner i…

Slik: Tag din egen mørke chokolade med, hvor du i forvejen har tjekket varedeklarationen.

Så skulle det være muligt at være fødselsdagsgæst uden alt for mange medlidende blikke og selvynk.

Hvis du er vært/værtinde for en gæst, der ikke tåler gluten og/eller laktose:

Hvis du får besøg af en fødselsdagsgæst, der ikke kan tåle gluten og/eller laktose, og godt kunne tænke dig at være imødekommende, kan følgende være med til at give ham/hende en overraskende god dag – de fleste, der har et eller andet, de ikke kan tåle, forventer ikke at der tages hensyn til det, men bliver meget glædeligt overraskede, hvis det sker.

Godt at vide: Mange allergikere/intolerante får det dårligt, selv ved meget små mængder af det, de ikke kan tåle. Det betyder ikke, at du ikke skal bruge det i din madlavning, men det betyder, at det er vigtigt, at du fortæller præcist hvad der er i maden, så din gæst selv kan vurdere, om det er “prisen værd” at smage. For at undgå misforståelser er det bedre at fortælle hvad der er i maden, end hvad der ikke er i. For der er muligvis allergener i nogle af de tilsætningsstoffer, ingredienserne indeholder, og det kan man ikke forvente, at du som vært/værtinde bruger tid på at sætte dig ind i.
Inden festen: Du er rigtig sød, hvis du inden festen fortæller din gæst, hvad du har tænkt dig at servere.
På dagen: Gem alle fødevareemballager, så din gæst kan tjekke varedeklarationen i tvivlsspørgsmål. Specielt relevant i forhold til slikskålen.

Boller: Glutenfrit brød kræver generelt øvelse, mange nye ingredienser og økonomisk overskud, så skyd en hvid pil efter det, og køb i stedet en pakke riskager – det er vigtigt, at det er de helt almindelige, da dem der slår sig op på at være fiberkiks mv. tit indeholder korn. Hvis du serverer honning og/eller banan til, er det fornemt.

Kakao: Hvis du vil flotte dig, kan du købe en karton sojakakao. Fås i de fleste dagligvareforretninger og koster 14-18 kr. for en liter.

Lagkagen: Hvis du ikke har nogen foretrukken lagkageopskrift, kan du bruge en af opskrifterne her fra siden, fx mandel-lagkagen med hindbær eller mormos lagkage i glutenfri version.

Del.

11 kommentarer

  1. Camilla E. Petersen

    Hej ane. Alle dinej brød er med gær og da jeg ikke kan tåle gær, vil jeg høre dig om du har opskrifter uden gær. Du har stenalderbrødet, men dem er jeg generelt ikke så vilde med . Kunne også tænke mig brødopskrifterne var uden boghvede. Ellers rigtig gode opskrifter du har. Hilsen camilla

  2. Jeg er selv lige started med at købe laktose og gluten fri ting da jer er så træt af bl. andet af hård mave, træthed uro og smerter i fødder om natten, jeg vil være glad for gode råd fra jer, der har det samme . Kan man spise almindelig ost ,når man er allergiker ? mange venlige tanker og hilsener Susanne Jensen

    • Hej Susanne.
      Hvis du har mistanke om, at der er noget, du ikke kan tåle, vil jeg anbefale, at du snakker med din læge, inden du udelukker noget fra din kost – specielt fordi prøverne for glutenallergi bliver falsk negative, hvis man spiser glutenfrit, når de tages.

      Ift. ost, så kommer det an på, hvad det er, man ikke kan tåle: laktosen (mælkesukkeret) og mælkeproteinet. Hvis man er laktoseintolerant, kan man som regel godt tåle laktosefri mælkeprodukter og evt. også ost (der dog meget forskellige mængder laktose i ost) i små mængder. Det er meget forskelligt fra person til person, hvor intolerant man er.
      Er det derimod mælkeproteinet, man er allergisk over for, så gør man bedst i at undgå alle mælkeprodukter – også de laktosefrie!

      God bedring til dig 🙂

  3. Man kan både få laktosefri fløde og mælk fra Arla i Føtex og laktosefri yoghurt fra Theise Mejeri hos SuperBrugsen. Rigtig gode produkter.

    VIrkelig skønt med opskrifter til os med allergier. Tak! Jeg er selv multi-allergiker.

  4. lene lindeberg

    Super gode opskrifter og rigtig gode råd til folk der skal have allergiker på besøg men er nød til at komme med en lille kommentar til ris kiks byd ALDRIG på ris kiks til en der har cøliaki, med mindre de selv har ønsket det…Er i klar over hvor mange ris kiks en med gluten allergi har spist det første år efter de har fået stillet diagnosen ???
    Rigtig mange, da det er det eneste folk tænker at de kan spise, og ris kiks smager altså som at stikke hovede ind i et sort skab og er altså ikke på listen over dejlige fødselsdags hygge ting Mit råd er spørg personen hvad men kan gøre så de får noget som de kan li, det er jo forskelligt hvad folk vil syntes er et dejligt alternativ til Vores andres alm fødselsdags hygge spise.

    Mange hilsner Mor til pige med cøliaki/ægge allergi

    • Hej Lene.

      Tak for dit indlæg. Du har helt ret i problematikken ang. riskiks! Det er ikke noget fantastisk alternativ, men dog et alternativ. Jeg foretrækker selv, at der er sørget for riskiks til mig i stedet for, at der absolut ingenting er – som desværre ofte er alternativet. For så kan man trods alt smage noget af pålægget.. Men det er faktisk en rigtig god idé at opfordre folk til at spørge, hvad man kunne tænke sig i stedet for – tak for dit forslag 🙂

      Dette indlæg er ved at være over et halvt år gammelt, og gudskelov(!) er der sket meget på både det glutenfri marked og her på FriMad.dk. Så jeg regner med snart at komme op med en revideret udgave med flere og bedre alternativer.

      Bedste hilsner,
      Ane

      • Karin Skjærbæk

        Hej Anne , hvilke symptomer har din mor??
        Jeg er selv ved at finde ud af hvad jeg ikke kan tåle!!
        Og kunne godt tænke mig at tale /skrive med en der har de samme problemer og symptomer. ..
        Hilsen karin

  5. Pingback: FriMad.dk » Gulerodsmuffins / gulerodskage, glutenfri

  6. Vil bare lige gøre opmærksom på at man både kan få laktosefri mælk, kakao og piskefløde i Kvickly og vist også Irma.

    Har selv en mor der ikke tåler laktose, gluten og nikkel i kosten, så der er gode råd dyre, men vi er ved at lære det 🙂

  7. Soyafløde til piskning fåes både i ganefryd og ren kost i Århus 🙂 og smager godt. Fåes faktisk også i min Føtex men står ikke sammen med de rismælk osv. Står på køl med fløde 🙂

  8. Pingback: Frimad » Mormors lagkagebunde (glutenfri version)

Skriv en kommentar