Gulerodsmuffins / gulerodskage, glutenfri

0

Denne opskrift er oprindelig beregnet på at være en skærekage, men sidst jeg bagte den, prøvede jeg at lave den som muffins – med stor succes! Hvis man er cupcake-fanatisk, kan man også pryde den med fancy topping, allerhelst med flødeosteglasur, hvis man tåler det.

Som muffins er de praktiske at have til at ligge i fryseren, så man kan tage en med i ny og næ, når man skal til almindelig glutenholdig fødselsdag “ude i byen”.

Læs også artiklen om gluten- og laktosefri fødselsdag.

Laver man opskriften som skærekage, skal den lige ganges op med to for at fylde en medium bradepande.

Kan fryses.

Gulerodsmuffins 14 stk.
2 æg
150 g brun farin (eller rørsukker)
½ tsk vaniljesukker
150 g fuldkornsrismel
1 tsk bagepulver
½ tsk natron
½ tsk kanel
1 spsk. Husk
En lille smule salt
1 dl rapsolie
2 gulerødder, revet
50 g valnødder, grofthakkede
100 g mørk chokolade, grofthakket

Glasur:
100 g flødeost (kun hvis man tåler laktose!!)
50 g Fri margarine
75 g flormelis
1 tsk. vaniljesukker
(lidt kogende vand)

Fremgangsmåde:
Pisk æg, sukker og vaniljesukker til en luftig æggesnaps.
Bland rismel, kanel, bagepulver, natron, salt og husk godt sammen.
Vend melblandingen i æggesnapsen skiftevis med olien.
Vend gulerødder, valnødder og chokolade i.
Dejen hældes i muffinsforme og bager i 20 min. ved 200 grader.

Dobler man opskriften op og laver den som skærekage i en bradepande, skal kagen bage i 45 minutter ved 200 grader i en bradepande beklædt med bagepapir.

Del.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.