Peanut chocolate chip cookies

10

Nammenam!! En super nem opskrift på de lækreste småkager der både er glutenfri og laktosefri. Opskriften giver ca. 20 stk.

Ingredienser:
250 g peanuts (bare almindelige saltede, bl.a. Remas/Landlords er uden gluten eller spor af)
1 spsk. vand
200 g rørsukker
1 tsk. bagepulver (tjek varedeklarationen)
1 æg, let pisket
180 g mørk chokolade, groft hakket (tjek varedeklarationen)

Blend peanuts til “peanutbutter” i en almindelig blender. Tilsæt evt. et par spiseskefulde vand for a få det til at hænge sammen.
Bland peanutmasse, rørsukker, bagepulver og æg godt sammen i en skål.
Vend den hakkede chokolade i.
Brug en teske til at sætte dejen som runde kugler på bageplader med bagepapir. Hold god afstand, da de flyder ud.
Bages ved 200 grader i 12-14 minutter, eller til de er gyldne. Afkøler på en rist.

Del.

10 kommentarer

  1. Tusind tak for alle dine gode opskrifter… Synes selv jeg er ved at løbe lidt tør til tider. Jeg kører glutenfri og sukkerfri diæt herhjemme (så vidt muligt mht sukker) – ville man kunne bruge Coconut sukker istedet for rørsukker?

    Mange tak

    • Hmm, jeg synes det er svært at vurdere hvordan kokossukker opfører sig, når det udgør så stor en del af opskriften. Der er et eller andet med krystalliseringen der er anderledes, men jeg har ikke helt gennemskuet det. Forsøgte på et tidspunkt at lave skum til flødeboller med kokospalmesukker, men i modsætning til alm. hvidt sukker, klaskede skummet fuldstændigt sammen. Men nøjjjj, hvor kunne det være fedt, hvis man kunne bruge kokossukker her. Jeg tror ikke, det er helt sort, faktisk. Lov mig at dele din erfaring, hvis du forsøger dig 🙂 //Ane

  2. Jeg har lige bagt dem med peanutbutter – og de er virkelig et hit! De blev nok lidt tykkere end hvis man laver de rigtige, men de er altså virkelig gode alligevel! 🙂

  3. Hej Ane 🙂

    Ville man kunne bruge ren peanutbutter, i stedet for at lave det selv? Og i så fald: Hvilken mængde?

    Venlig hilsen
    Kamilla

    • Jeg tror godt, man kan gøre det, men de bliver nok noget anderledes og måske lidt for smaskede i det. Jeg vil tro, at mængden skal være den samme. Giv lige lyd om, hvordan det går, hvis du forsøger 🙂

  4. Annemarie

    Har lige lavet dem! Nam Nam Nam siger jeg bare de er så lækre ! 🙂 gad dog ikke blende peanuts (min foodprocesser er Brandt af 😉 så tog halve peanuts og peanut butter og hvis chokolade. Ej tak for siden ! 😉 så kan man spise cookies med god samvittighed 😉

  5. Hej. Jeg er ny i denne verden og kun i en prøveperiode – for at se om det har indflydelse på min datters psoriasis – altså ingen gluten og mælk i to måneder. Hvor kan man købe gluten/mælkefri chokolade – gerne alm. forretninger? Er stødt på ordet kakaosmør! Er det ok? Jeg bruger dine opskrifter hele tiden! Vi lavede en rigtig lækker ret den anden dag – vil du have opskriften?

  6. Pingback: Den aller første gang « Oplevelsesøkonomerne

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.