Let omelet!

2

Så fik jeg endelig grejet, hvordan man laver omelet på den lette måde. Synes altid det har været et problem, at den bliver sort i bunden, før den er færdig i toppen. Men løsningen på dette er: låg! Måske har andre luret den før mig, men det havde jeg altså ikke..

Det at man bruger låg, betyder også, at man kan stege omeletten på ganske lavt blus og derfor ikke behøver at gå og holde øje med, om den nu brænder på. Faktisk nåede jeg i bad, mens den bare stod og passede sig selv, så synes jeg faktisk, der er potentiale for, at den kan bruges som morgenmad, selvom man skal skynde mig ud af døren. Man kan evt. snitte grøntsagerne aftenen i forvejen.

Ingredienser:
1 løg
3-4 æg
Porre/tomat/peberfrugt/blegselleri eller hvad du nu lige har liggende som rest
Salt og peber
Timian
Olivenolie til stegning

Løg og grøntsager snittes i små stykker og svitses på panden ved lidt over middel varme i olivenolie til de er møre
Pisk æg, salt, peber og timian sammen i en skål med en gaffel.
Hæld grøntsagerne fra panden over i skålen og bland godt.
Hæld det hele på panden igen, læg låg over og skru ned på lav varme.
Efter 10 minutter er der mad.

Del.

2 kommentarer

  1. Pingback: FriMad.dk » Hvad skal jeg finde på?

  2. Du kan også prøve bare at vende den undervejs. Det gør jeg, med mindre den er meget stor = til hele familien på 5 mand.
    Det går lidt hurtigere end låg-metoden

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.