Blomkålssalat med quinoa

2

Hvis man ikke er så meget til alt det brød – heller ikke selvom det er glutenfrit – er gode, glutenfri frokostalternativer ofte svære at komme på. En mulighed er selvfølgelig at medbringe rester fra gårsdagens aftensmad.

Men man kan også (og specielt hvis man ikke har mulighed for at opvarme sin frokost) medbringe en fyldig og mættende salat. Ikke sådan en luftig en af iceberg, men én der kan lægge en god bund.

Denne her salat er nem at lave, splatter ikke ud og kan uden problemer spises out-of-the-lunchbox uden opvarmning. Og så mætter den godt pga. det høje proteinindhold i quinoaen. Egner sig derfor godt til madpakken, men smager også godt som aftensmadstilbehør til fx kylling.

Se også hvordan du kommer i gang med at lave de lækreste bønnesalater.

Ingredienser:
2 dl quinoa
3½ dl vand
lidt salt
1 blomkål
250g cherrytomater
½-1 agurk
Olivenolie & citronsaft

Fremgangsmåde:
Skyl 2 dl quinoa i koldt vand og kog den i 3½ dl vand med lidt salt i 10 minutter. Lad det derefter stå og trække i 10 minutter.
Skær/knæk blomkålshovedet i fine, små buketter. De bliver finest, hvis man knækker stykkerne af.
Halver cherrytomaterne og skær agurken i passende salattern.
Bland quinoa, blomkål, cherrytomater og agurk sammen i en stor skål og overhæld med olivenolie og citronsaft efter smag.

Del.

2 kommentarer

    • Hmmm, det er lidt svært at svare på, men det er en godt stor portion, og quinoa mætter meget hurtigere end grøn salat. Jeg laver ofte kun halv portion. Men salaten kan heldigvis holde sig okay længe i køleskabet uden at blive kedelig, hvis det skulle tage et par dage at få spist det sidste.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.