Rødbedesuppe med ingefær

1

Mmmm, russisk inspireret suppe, der bider og varmer i vinterkulden – specielt med revet ingefær som topping. Og så mætter den overraskende godt. Jeg plejer at fryse eventuelle rester i små portioner i fryseposer, så de er klar til hurtig optøning i en mikroovn en anden dag, jeg ikke lige gider lave mad.

Til 4 sultne personer

Ca. 1-2 liter grønsagsboullion
4 rødbeder i grove stykker (1 kg)
6-8 kartofler i grove stykker (ca. 750 g), evt. andre rodfrugter
1-2 porrer
2 løg i grove stykker (ca. 300 g)
5-7 pillede fed hvidløg, presset
4 tsk rødvinseddike (fx rød balsamico)
2 tsk groft salt
friskkværnet peber
1 tsk. stødt chili
Frisk ingefær, revet

Svits rødløg, hvidløg, porrer og revet ingefær i en stor gryde.
Tilsæt kartoflerne og rødbederne og svits let.
Tilsæt grøntsagsboullion så den akkurat dækker grøntsagerne.
Lad det koge i 20 min. eller til rødbederne er møre.
Blend suppen med en stavblender.
Bring gryden i kog igen og tilsæt rødvinseddike, salt, peber og chili.
Lad det simre et par minutter.

Serveres med friskrevet ingefær og/eller hakket, friske koriander som topping. Evt. med en glutenfri grovbolle til.

Del.

1 kommentar

  1. Pingback: FriMad.dk » Hvad skal jeg finde på?

Skriv en kommentar