Dette er opskriften på en balsamico-pesto, der er velegnet som “snask” i en grøn, laktosefri kartoffelsalat i grill-sæsonen. Passer ca. til 650 g små, nye kartofler, der er skåret igennem en enkelt gang. Pestoen kan også fint fungere som almindelig pesto/dip til nye kartofler.
Ingredienser:
1 stor håndfuld persilleblade, fint hakket
30 basilikumblade, fint hakket
2 spsk olivenolie
4 tsk balsamicoeddike (eller saft af ½ citron)
2 hvidløgsfed, pressede
Salt og peber
Sådan gør du:
Hak krydderurterne og bland dem sammen med resten af ingredienserne, inden det hele evt. vendes med kartoflerne.
Nam nam 🙂