Crunchy chokoladeis

1

Uhm, lavede lækker, lækker crunchy chokoladeis i går. Ikke så bøvlet som først antaget, men det tager sin tid. Lavet på sojamælk og sojafløde. Troede egentlig også det ville blive meget dyrt, men jeg vil anslå, at literprisen ligger på 30-35 kr.
Isen blev rigtig god, men jeg kunne godt forestille mig, at den ville smage endnu bedre med en fordobling af kakaomængden og/eller med helt mørk chokolade (jeg brugte kun 50%).

Ingredienser:
4 pasteuriserede æggeblommer
100 g flormelis (+ evt. 1 tsk. vaniljesukker)
2 store spsk. kakaopulver
2-3 spsk. stærk kaffe
2 dl sojamælk
2,5 dl sojafløde (soja-cuisine 18%)
100 g mørk chokolade, smeltet
100 g mørk chokolade, grofthakket

Sådan:
Æggeblommerne piskes sammen med sukker til det bliver hvidligt og luftigt.
Kakaopulver og kaffe piskes i æggesnapsen til kakaoen er opløst.
Sojamælk og sojafløde opvarmes til ca. 40 grader/lillefingervarmt (ikke så vigtigt med præcis temp.) og piskes i æggeblandingen.
Det hele hældes i en gryde og opvarmes langsomt under omrøring.
100 g chokolade smeltes (fx i mikroovnen), gerne sammen med en lille sjat mælk, og hældes i gryden.
Blandingen må ikke koge, men lad den stå og varme et par minutter under omrøring.
Blandingen afkøles til køleskabstemperatur.
100 g chokolade hakkes groft og røres i blandingen.
Fryses i ismaskine i 40-50 minutter eller i fryser under jævnlig omrøring.

Man kan evt. tilsætte 50 g hakkede hasselnødder eller mandler sammen med eller i stedet for chokoladen.

Del.

1 kommentar

  1. Pingback: Lækre sukkerfri pandekager - FriMad.dk - glutenfri & laktosefri opskrifterFriMad.dk – glutenfri & laktosefri opskrifter

Skriv en kommentar