Hjemmelavede makronbunde med sorbet, vindruer og mynte

0

I denne uge kommer opskriften lidt tidligere pga. nytårsaften.
Rigtig flot, nem og lækker nytårsdessert, der ser fornem ud og smager fantastisk. Opskriften rækker til 8 bunde.

Selve bundene:
1½ dl sukker
3 pasteuriserede æggehvider (svarer typisk til 2 bægre)
200 g marcipan (evt. hjemmelavet glutenfri marcipan)

Forslag til tilbehør:
Vindruer
Hindbærsorbet (kan evt. erstattes af frosne, blendede hindbær tilsat lidt sukker)
Friske mynteblade
Kogechokolade

Pisk sukker og æg sammen til det bliver så stift, at du tør holde skålen over hovedet med bunden i vejret!
Riv marcipanen fint på et rivejern, og vend forsigtigt marcipanen i æggesnapsen med en dejskraber.
Tegn 8 cirker á ca. 10 cm i diameter på bagepapir. Sørg for at have god afstand mellem dem.
Fordel æggesnapsen jævnt ud over cirklerne.
Bages i ca. 1 time og 15 minutter ved 125 grader. Brug varmluft så du kan have to plader inde samtidig).
Bundene er færdige, når de er nemme at løsne fra bagepapiret ved at vippe en kniv ind under dem.
Lad bundene køle af, gerne på en rist.

Serveringsforslag:
Portionsanrettes med 1-2 kugler hindbærsorbet, en lille klase vindruer og en dusk frisk mynte på hver bund. Til sidst rives lidt mørk chokolade over tallerkenen.

Del.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.